Stor opbakning til OPSANG 2010

Signe Lindkvist er en af gæsterne til OPSANG 2010Programmet for OPSANG 2010 er kommet endnu et skridt nærmere sin endelige form. Og interessen for at være med, er stor. Det viser deltagerne i formiddagens paneldebat.

Indtil videre har så forskellige personligheder som Signe Lindkvist, der er børneredaktør på Danmarks Radio, Lars Goldschmidt, direktør for Dansk Industri, Palle Weis, chefredaktør på Dagbladet Information og Finn Holst, ph.d på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole sagt ja til at deltage i debatten om kreativitet i uddannelsessystemet.


Seminaret, der skal tage musiske og kreative fag i uddannelsessystemet under lup, møder også bred opbakning i det politiske landskab. En bred vifte af partierne i folketinget er repræsenteret med deres uddannelses eller kulturpolitiske ordfører på dagen. Heriblandt Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre,  Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten, Troels Christensen fra Venstre, Villum Christensen fra Liberal Alliance, Pernille Frahm fra SF og Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.
Fra Radikale Venstre deltager Marianne Jelved
”Vi er naturligvis glade for opbakningen. Den sender et signal om, at politikerne på Christiansborg har en interesse i kulturen. Og som musikmenneske synes jeg, det er vigtigt, at der er fokus på musikken, for det mangler vi,” siger Julie Heebøll Clausen fra Musisk Videncenter.

Til at styre løjerne mellem de kultur- og undervisningspolitiske ordførere og de indbudte debattører får OPSANG 2010 besøg af Martin Krasnik, der slår sine folder på Weekendavisen og tidligere har vist sig som en særdeles grundig interviewer på DR2’s Deadline.

Også eftermiddagens program tager form. Her kan man bland andet opleve Lars Folmer Jensen, der er underviser på Skive Musikskole, Stefan Moulvad, leder på Lejre Musikskole og Charlotte Rørdam Larsen, cand.phil på Aarhus Universitet diskutere, hvordan musikundervisningen bedst kan udvikle originale skabende talenter.

Der vil løbende være opdateringer på programmet samt relaterede artikler på OPSANG 2010’s hjemmeside www.opsang.nu

Hans Christian Bugge – Dansk Rocksamråd.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


 
Relaterede artikler
Afstemning
Skal musikundervisningen kun foregå i fritiden?
 
Mest læste
Seneste nyt