Vejen til god formidling er brolagt med udfordringer, som man er nødt til at tage alvorligt. Det er ikke nok at være god til sit fag, hvis man ikke formår at formidle sit stof - det gælder både som musiker og som musiklærer.

Vi husker nok alle fra vores skoletid, at der var rigtig gode og rigtig skrækkelige lærere.
Finn Holst husker særligt en fantastisk musiklærer og en skrækkelig matematiklærer.  Da han derfor senere skulle supplere musikken med et andet fag, valgte han matematik.
”Det var i ren protest. Det måtte da kunne gøres bedre,” fortæller han fra kvistkontoret på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), hvor han i dag arbejder på sin ph.d grad, der skal sætte fokus på netop det pædagogiske element i undervisningen.

Vejen til DPU har været lang og kroget. En særlig interesse for både musik og undervisning har været retningsgivende for hans engagement i musikskolen og folkeskolen,  som seminarielærer og som fagkonsulent i Undervisningsministeriet. Spørger man ham selv, er der en helt klar rød tråd igennem hans karriere.
”Det at undervise og formidle til andre mennesker har altid interesseret mig. Det er det, der sammen med musikken, har bragt mig hen de steder, jeg har været,” siger Finn Holst.
På Finn Holsts kontor hænger også en plakat, som Bjørn Wiinblad lavede i halvtredserne. Den har sloganet Musik skal der til - spil selv. Sloganet er sigende for Finn Holst opfattelse af pædagogikkens rolle i det musikalske projekt:
"Det at møde og komme ind i musikken gennem aktiv deltagelse spiller en afgørende rolle for den enkelte persons livslange forhold til musik," siger han.

Den gode lærer
Finn Holst er optaget af betydningen af, hvad det vil sige at være en god lærer. Et spørgsmål som har drevet ham til at komme i gang med den ph.d, han lige nu arbejder med på DPU.
”Det centrale i mit projekt er at kaste lys over de vanskeligheder, der er forbundet med, at der er to sider til det at undervise i musik - det musikfaglige og det pædagogiskfaglige - og at man er nødt til at forholde sig kvalificeret til begge sider.

”Det er vigtigt at forstå, at man ikke nødvendigvis bliver en god lærer af at være god til en del af sit fagområde,” siger Finn Holst.
Den store udfordring er helt tydeligt, at det er meget svært at få de faglige og pædagogiske ender til at mødes. Fordi det er en svær øvelse, kan man risikere, at det ender det med, at man kun orienterer sig mod den ene af de to poler. Det kommer tydeligt til udtryk på de forskellige musiklærer-uddannelser.
”På seminarierne er man rigtig gode til at lære undervisningsdelen, mens instrumentalundervisningen er under stærkt pres. På konservatorierne er det nærmest omvendt. Her er det den individuelle musiker, der er i højsædet. Begge dele risikerer at skabe dårlige undervisere,” siger han, men peger også på at begge traditioner har særlige styrker, som det er helt afgørende at fastholde.

Musik skal overleveres
Et andet problem ved at negligere det pædagogiske område er ifølge Finn Holst, at det øger faren for en dårligere overlevering af den musik, der gerne skal engagere og inspirere til ny musik.
”Jeg tror på, at jo bedre man er til at undervise og formidle, jo bedre vil musikken kunne videregives til næste generation som et kvalitetsprojekt ,”siger han.
Ifølge Finn Holst handler det at undervise i musik - ligesom det at spille musik - om engagement. Det ligger i musikkens væsen. ?”Jo mere engageret musikundervisningen eller musikudøvelsen er, jo større gennemslagskraft har den - og ingen af delene kan eller bør gøres halvt,” siger Finn Holst.

Hans Christian Bugge – Dansk Rocksamråd
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.