Hjerneforsker, seminarierektor, innovator, udviklings- og forskningschef. Kjeld Fredens’ karriere har bragt ham vidt omkring, men en rød tråd løber gennem hele: Interessen for, hvordan mennesker tænker, hvordan de lærer nyt, og hvordan deres kreativitet stimuleres. Især har han fokuseret på, hvad vi kan lære af musik. OPSANG mødte ham derfor til en snak om, hvad musikken betyder i hans liv.

Kjeld Fredens er blevet beskrevet som ’en habil amatørmusiker i en familie af lutter professionelle musikere’. Selv spiller han flere instrumenter, men først og fremmest violin. Han begyndte som 15-årig – for sent til en professionel karriere, som han konstaterer i dag. Men musikken kom alligevel til at fylde meget.

”Da jeg flyttede til Århus havde jeg to mål: Jeg ville læse medicin, og jeg ville finde en kvinde, der kunne spille klaver. Og det gjorde jeg!”, siger Kjeld Fredens. Hans tilkommende var cand.mag. i musik, og det første møbel, de købte sammen, var et flygel. Det blev flittigt brugt i de kommende år. Hver eneste aften spillede de to sammen – en tradition, der fortsatte, mens deres to første børn var små. Og efterhånden begyndte børnene at spille med.

”Jeg besluttede mig for, at mine børn skulle lære musik – ikke for at de skulle blive professionelle, men de skulle have musikken som en gave”, fortæller Kjeld Fredens. Men professionelle blev de.

Suzuki-undervisning
I femårsalderen begyndte børnene at få violinundervisning efter den japanske Suzuki-metode. Metoden kaldes også ’modersmålsundervisning’ og går ud på at lade eleven lære instrumentet at kende lige så naturligt, som når små børn lærer sprog ved at lytte til moderen. Barnet lærer ikke først at læse noder. Tværtimod får det lov til at spille med det samme, efter gehør og fra starten sammen med andre jævnaldrende.

Kjeld Fredens’ døtre endte med at gå direkte fra niende klasse til konservatoriet, og i dag har de – som mange tidligere suzuki-elever – internationale karrierer indenfor musikken.

”At udvikle et talent handler både om at børn viser appetit på det, og om at forældrene får øje på det i en fart”, påpeger Kjeld Fredens. ”Man må gerne begynde med en legende tilgang. Men hvis man skal være rigtig god, koster det sved. Man kommer ikke sovende til noget. Og her kræver det, at forældrene støtter deres barn.”

Omgivelsernes betydning
Kjeld Fredens understreger igen og igen betydningen af vores omgivelser: ”Kreativitet sættes i gang af nysgerrighed. Men omvendt aktiveres nysgerrigheden af, at man er i et kreativt miljø. Som individer vokser vi ved at være sammen med andre inden for samme felt.”

Det skyldes blandt andet den måde, vores hjerner fungerer på. De er nemlig ikke kun biologiske, men også psykologiske og sociale organer: ”Det er lidt noller at tro, at hjernen kun er herinde”, siger han og banker sig på panden. ”Din hukommelse, for eksempel – den er i dit hoved, men den er også i den måde, du organiserer rummet på; den måde, du strukturerer din hverdag på. Så vores tænkning er både inde i os og uden for os. Det rum man er i, og de mennesker man er sammen med er en stor del af ens tænkning. Vi er en uløselig del af et netværk.”

Inden for netværket smitter vi hinanden – for eksempel med inspiration og idéer. Det oplevede Fredens også på universitetet, hvor han i 24 år var ansat som hjerneforsker, og hvor ”det mest udviklende tidspunkt var kaffepauserne.” For der er, som han siger, en vigtig balance mellem opspænding og afspænding. Også når det gælder kreativiteten:

”For at skabe noget, skal man have viden, man skal slide og knokle – det er opspændingen. Men hvis man skal have nye idéer, viser hjerneforskningen faktisk, at de oftest kommer under afspændingen. Det er paradoksalt, men nogen gange kan man faktisk lave mere ved at lave mindre. Der er ikke noget, der er spild af tid.”

Sara Bindeballe - Dansk Rock Samråd
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.